Fritidsaktiviteter

Oplev natur og kultur i region Hannover

Fritidssejlads på Steinhuder Meer, cykeltur rundt omkring Deister-højdedraget eller kanotur på Leine-floden – region Hannover har et væld af charmerende steder at tage på udflugt til.

 

360 ° panorama tur

 

Ta’ på opdagelsestur

Nordvestpå ligger Steinhuder Meer – ’havet’, som er en sø på 32 kvadratkilometer og giver mulighed for alt lige fra en hyggelig familiebådtur til den store kapsejlads. Enormt ’in’ er kitesurfing, hvor der rigtig er fart over feltet. Langt mere adstadigt er tempoet på ”Udvandrerne”: Både, som sejler turister over til øfæstningen Wilhelmstein. En helt anden form for cruise kan man opleve på passagérskibet ”Wappen von Hannover”, hvor der bogstaveligt talt åbnes op for nye synsvinkler langs Leine-floden og Mittellandkanalen.

Hestevenner finder deres paradis i region Hannover – på egen eller lejet hest fra ét af de mange ridecentre (Reiterhof) eller på en hyggelig tur i hestevogn.

I kongelige fodspor

Som et andet fjernt eventyrslot knejser Marienburg på en bjergtop ikke langt fra byen Pattensen. I sin tid stamsæde for welferkongeslægten, skuer borgen langt ud over Calenberger Land. Det prægtige slot i nygotisk stil blev opført i midten af 18-hundredetallet af Kong Georg V. som gave til sin hustru Marie. Stuerne, som beboedes af Hannover-husets sidste kongepar, er blevet genindrettet og kan besigtiges i forbindelse med en slotsrundvisning. Om sommeren er der levende musik – jazz, rock eller klassisk – samt beværtning i de kongelige hestestalde.

I Fyrstehuset Herrenhausen fortsætter historien om Hannovers hertuger og konger. Her findes kostbare møbler, malerier, spisestel og skulpturer, som tilhørte de daværende regenter. På det Historiske Museum am Hohen Ufer i Hannover kan besøgende få et omfattende indtryk af, hvordan Fyrstedømmet Calenberg avancerede til Kongeriget Hannover.

På cykel gennem regionen

I tæt samarbejde med dens 21 kommuner har region Hannover udviklet et 1.000 kilometer langt net af cykelstier, kaldt ”Fahrradregion”. Ialt 15 skiltede ruter starter ved Maschsøen i centrum af Hannover og når så i stjerneform gennem landskaberne i byens udkant helt ud til de vidtstrakte rekreative områder i regionen og videre til naboamter og -regioner. Den 160 kilometer lange ”Grønne Ring” giver mulighed for en cykelrundtur. På denne rute er Benther Berg med sine 173 meter den højeste bakke ved udkanten af Hannover. Bentherbjerget toppes imidlertid af den 100 kilometer lange Deistercirkel (Deisterkreisel), idet højeste punkt på dette skovdrag syd for Hannover er hele 405 meter.

med de optegnede ruter: "Hannover Erfahren"

Hannover på cykel

Kom rundt til de skønneste områder i delstatshovedstaden Hannover med de 6 attraktive cykelruter.

Læs mere

Aktiv

Ture og udflugter

Fritidssejlads på Steinhuder Meer, cykeltur rundt omkring Deister-højdedraget eller kanotur på Leine-floden – region Hannover har et væld af charmerende s...

Læs mere

Parker og haver

Med sine naturoplevelser på alle årstider ligger Hannover på en førsteplads i Tyskland.

Læs mere

Afkobling i naturskønne omgivelser

Deister

Velkommen til DeisterOmkring 30 kilometer sydvest for Niedersachsens hovedstad ligger et grønt paradis: Deister. Fuglekvidder, susen i træerne, fortryllen...

Læs mere

Sidst opdateret: 14. apr. 2023